Jeg har en stærk tilgang til digital marketing. Jeg har løbende udviklet min viden om det digitale landskab, og i dag kan jeg navigere vidt og bredt. Min tilgang til arbejdet er at omsætte strategi til eksekvering, og jeg elsker at se mine ideer tage form og blive til virkelighed.
Disse uddannelser har jeg gennemført? Jeg er uddannet Multimediedesigner og har efterfølgende taget en professionsbachelor i Webudvikling. Begge uddannelser har dannet fundamentet for min viden inden for digital marketing, især med fokus på de visuelle, kommunikative og tekniske aspekter, der er vigtige i mit daglige arbejde. Jeg har også taget HD 1. og 2. del i organisation og ledelse, hvor jeg har udbygget min forretningsforståelse markant. Jeg anvender især min viden om projektledelse, digitalisering, strategi og forretningsudvikling i min daglige arbejde.
Sådan opstod min interesse for digital marketing? Min interesse for digital marketing opstod, da jeg lavede min første hjemmeside i 2008. Det var startskuddet til, at jeg besluttede mig for at uddanne mig som multimediedesigner, og i dag arbejder jeg med digital marketing, hvor jeg finder den konstante udvikling og muligheden for at arbejde med data og tal spændende. Jeg er særligt interesseret i at påvirke mennesker og drive forretningen fremad.
Hvad laver jeg i dag? Jeg arbejder i dag som CMO, hvor jeg samarbejder tæt med mine kolleger inden for kommercielle områder for at opnå en dybere forståelse af markedet, kunderne og konkurrenterne. Jeg arbejder også tæt sammen med vores specialister, som giver mig indsigt i vores kundeprojekter og dialoger med kunderne. Alt dette input bruger jeg til at udvikle og implementere en effektiv marketingstrategi, der er målrettet vores relevante målgrupper.
Hvad laver jeg ved siden af mit arbejde? Jeg bor til dagligt i udkanten af Aarhus med min familie – min kæreste Sara og mine to børn Clara og Olivia fra september 2021. Når jeg kommer hjem fra arbejde, er jeg hurtig til at hoppe i mine løbesko og tage tvillingerne med i løbevognen. Når jeg kommer hjem fra min løbetur, krydser jeg fingre for, at der er cykling i fjernsynet.
Du er velkommen til at ræk ud til mig på kolby.rasmus@gmail.com.
Eller finde mig på linkedin.com/in/rasmuskolby/.